Animationsworkshop

Hvis man skal lære at cykle, skal man op på cyklen. Hvis man skal lære filmmediet at kende , skal man lave film. Animationsfilm er en let måde at komme til at kende filmmediet på. Man kan sidde i sin stue eller i et hjørne af klasselokalet med sin Ipad/tablet/smartphone og lave animationer. En klumpmodellervoks får liv, udklip af magasiner og gamle bøger får nyt liv, gammelt legetøj vågner op.  Handlingen foregår ude på universets yderste kant eller inde i cellernes skjulte verden. Poetisk himmelflugt på ryggen af  Pegasus og historiske vingesus der kan feje fra fjern fortid til en ukendt fremtid.

Så det er bare om at gå i gang!

Hanne Petersen er underviser på The Animation Workshop, Viborg Animationsskole. Hanne har i mange år arbejdet engageret og energifyldt med børn og animation. Hun har lavet uendeligt mange workshops for børn og deres undervisere – ikke kun i Danmark, men også i lande som Kina, Filippinerne, og Bolivia.

Kontakt Hanne for info om pris og booking på hap@via.dk


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *