Aktivitet:
Vi afbrød klubbens kontrakt med den lokale biografejer, fordi samarbejdet og betingelserne for frugtbart samarbejde blev for vanskeligt. Vi ønskede at bevare en god filmklub for byens børn og unge og vi oprettede derfor en DVD-klub.
Ændringen trådte i kraft fra sæsonen 2012 i Aabenraa Børne- og Ungdomsfilmklub.

Deltagere og samarbejdspartnere:
Den første sæson havde vi 460 tilmeldte børn ud af ca. 2100 mulige skolebørn. Tidligere havde vi 700-900 medlemmer. Dertil skal kommenteres, at vores kapacitet ikke er større end 460 for nuværende, idet vi kun har én sal til rådighed.

Samarbejdspartnere:

• Som kommunalt støttet forening, havde vi en del kontakt med og hjælp fra kultur- og fritidsforvaltningen. Vi afsøgte mulighederne og lovgivningen mhp. at benytte kommunale lokaler til klubben. Dette resulterede i, at vi i dag har til huse på en kommunal skole, der har indrettet et lokale med 57 biografsæder, projektor og god lyd.
• Vi har et godt samarbejde med skolens ledelse, og er især afhængig af assistance fra skolens tekniske servicemedarbejdere samt kantinepersonale, idet vi i tilknytning til fremvisningerne benytter skoleboden til sliksalg.
• Vi benytter os af velvilje fra kommunens skoler til at omdele vores trykte materiale, og har i den forbindelse også trukket på kommunale forvaltningsaftaler om uddeling af brochurer.
• Vi har brugt DaBUF som sparringspartner og indhentet erfaringer, samt været meget afhængig af organisationens samarbejdspartnere i opstarten af DVD-klubben og ved utallige praktiske spørgsmål om filmforsendelser, filmvalg osv.

Erfaringer:

Positive:

• Hvor der er vilje, er der en vej: Dette fantastiske omstillingsprojekt kunne ikke lykkes uden tidskrævende, men sjovt, arbejde fra samtlige bestyrelsesmedlemmer.
• Hvis klubben ændrer sig markant, kan man ligeså godt benytte lejligheden til at nytænke alt om klubbens virke. Vi ændrede på stort set alt ved overgangen fra biografklub til DVD klub, det være sig fremvisningssted, betalingssystem, tidspunkter for fremvisning, måden at inddele børnene i aldersgrupper ved fremvisningerne, måden at vælge film på, hjemmeside-leverandør osv. Det eneste der ikke ændrede sig var stort set klubbens navn, og det at vores trykte materiale stadig blev delt ud på skoler til børnene.

Klart positive tiltag:

• Elektronisk booking og betalingssystem i stedet for papirtilmelding og kontant betaling. Vi valgte CBAS på anbefaling fra Dabuf, og omend det er et system med plads til forbedringer, så har den initialt investerede tid været det hele værd i administrationsbesparende tid efterfølgende.
• Erkendelse og diskussion af hvor vores kerne-kompetencer skal ligge: På filmprogrammet og filmvalget, på fællesskabet og den gode oplevelse at kunne samles om film som medie.
  Vi skal ikke konkurrere med den lokale biograf, vi skal tilbyde et alternativ, som ikke kan fås i biografen og det skal være et tilbud, der økonomisk er forsvarligt for langt størstedelen af byens børnefamilier. I denne sæson har vi fx afholdt kortfilm-weekend i februar, hvor samtlige børn i alle aldre har set kortfilm fra ”Filmstriben”.
• At satse økonomisk og bruge flere ressourcer på at få et trykkeri og grafikere til at udarbejde klubbens tryksager til omdeling i skoler. Hvis materialet er flot og farvestrålende på glittet papir, er der større sandsynlighed for at det kommer op af tasken i hjemmet med en positiv imødekomst. Det har givet rigtig god respons.
• At indkøbe popcorn-maskine til klubben og sælge slik/chips/juice fra en lille kiosk har været et stort hit hos både børn og forældre. Dette er med børnenes ”købs-oplevelse” for øje og ikke som indtjeningsmulighed, idet vi sælger alt til indkøbspris. Man kan derfor overveje længe og købe meget for en flad 10’er i filmklubben;-)
• At overgå fra at lade børnene vælge frit mellem mange film til at oprette fastlåste pakker, således at børnene automatisk ser nogle ”smalle” film, som de og forældrene tidligere selv fravalgte. Tidligere havde vi nogle gange fremvisninger, hvor kun 5 børn havde tilmeldt sig en ”ukendt” film, og det er med positive tilbagemeldinger at de nu alle ser film, som de måske ikke tidligere har hørt om.
• At blive bevidst om klubbens begrænsninger: fx at fravælge at brede os på elektroniske medier som Facebook/Twitter osv., vel vidende at vi ikke har de fornødne ressourcer til at opdatere jævnligt. Hvis vi kan se, at vi kun kan gøre noget halvt, så hellere lade være.
• At undersøge ekstra-materiale på de DVD-film, som vi viser og engang imellem bruge det i introduktionen.
• At tilbyde gratis kaffe/the til forældre ved filmfremvisningerne, samt at højne informationsniveauet
  til forældrene betydeligt med nyhedsbreve. Dette giver i den grad positiv omtale og er med til at sikre, at vi bliver en mere aktiv del af lokalsamfundet, hvor vi indgår i familiernes og ikke blot børnenes bevidsthed.

Negative erfaringer:

• Denne sæson prøvede vi at afholde filmquizzer med præmier ved fremvisningerne, fordi vi havde hørt om stor begejstring for dette fra andre klubber. I vores klub var det virkeligt et flop, og børnene kunne næsten ikke være mere ligeglade med både quizzer og præmier. Det gentager vi absolut ikke.
• Filmnat-marathon for 7.-8. klasse i maj måned. Her oplevede vi, at måtte aflyse hele arrangementet
  pga. manglende tilmeldinger. Vi vil forsøge igen næste sæson, men denne gang i november måned.
• Vi bestræbte os på at afholde introduktioner af alle film i denne sæson, men det har været med lidt blandet modtagelse. Vi vil fremadrettet kun introducere film, som vi synes kræver en yderligere kommentar, og ikke nødvendigvis ”opfinde” en introduktion hver gang bare for princippets skyld. Det er vores oplevelse, at børnene kommer for at se film, ikke for alt det ”ståhej” som vi i god mening også gerne påtvinger dem i oplevelsen.

Hvad har vi lært:

• Det er en stor hjælp, hvis man som klub overvejer ens egne succeskriterier, fordi det hjælper til at udstikke retningen, når der skal træffes svære beslutninger: Er medlemstallet udelukkende mål for succes, eller kan det være programmets sammensætning og anderledes filmvalg der er succes i sig selv, kan det være succes nok at tilbyde filmklub for en socialt udstillet gruppe, der normalvis ikke har adgang til fælles oplevelser med filmmediet som omdrejningspunkt, er det succes nok med positive tilbagemeldinger fra x antal glade børn og forældre, eller er det noget helt femte, der betyder noget for klubbens arbejde og lysten til at drive klubben.
• Afhængigt af hvilke succeskriterier der vægtes højest, vil man kunne skrue på visse parametre, der imødekommer de valgte kriterier. Hvis man går benhårdt efter højt medlemstal vil man fx i Aabenraa udelukkende skulle vise store biograf-blockbusters, der allerede er markedsført og kendt af børn og forældre, men hvis man derimod foretrækker at vægte filmmediet og det at introducere ”smalle” film til børnene, så har man opfyldt et andet succeskriterium, der ikke nødvendigvis fordrer et højt medlemstal. Hvis man ønsker positive tilbagemeldinger fra især forældre vil det være en god idé at pleje ekstra omsorg for dem, med eksempelvis gratis kaffe/te ved filmfremvisninger, jævnlige nyhedsbreve og et meget højt informationsniveau.
  Vi har helt klart lært, at de beslutninger, der træffes på baggrund af klubbens værdisæt er bedre og dermed mere holdbare løsninger, end dem der træffes på må og få eller fordi ”plejer” er på spil. Nytænkning og implementering af nye tiltag er sjovt, men det er også meget ressourcekrævende for de personer, der driver værket, så der skal være tid til pusterum og rekreation ovenpå anstrengelserne.
  Derfor er det vigtigt at diskutere klubbens værdier og formål og det er en fantastisk mulighed for at nytænke og definere sig selv som klub, og ikke blot fortsætte arbejdet pga. ”Plejer”. Så i disse år, hvor film kan streames, lejes, downloades og købes til spotpris i supermarkeder, vil vi opfordre alle filmklubber til
  at spørge sig selv: Hvorfor eksisterer klubben, hvad vil vi med den i lokalsamfundet og i det hele taget, hvad vil vi opnå fremadrettet og hvordan opnår vi det?