BØRN MED SPECIELLE BEHOV (Odsherred)

Aktivitet:
Børn med speciale behov deltog på lige fod med ”almindelige” skolebørn i filmklubben.
Det foregår på de almindelige forestillinger gennem sæsonen.

Deltagere og samarbejdspartnere:
Der er mellem 20 og 30 børn og deres forældre som deltagere.
Vi indledte et samarbejde med kommunen, der pakkede og sendte vores program og forældrebrev ud til alle de børn i kommunen, der går i specialskoler.

Erfaringer:
Forældrene har været helt utrolige glade for initiativet. Vi har efter ønske fra forældrene spæret bagerste række til børnene som er glade for at komme i biografen, og de klarer det rigtig flot.
De øvrige børn i biografen lader sig ikke mærke af, at der er nogle smålyde og at nogle står op eller lister ud under forestillingen.
Vi har lært at forældre til anderledes børn er utrolig taknemmelige over, at vi inviterer deres børn ind til en aktivitet med almindelige børn, og at den kombination er rigtig fin i en biograf.

Økonomi:
Vi søgte penge gennem DaUF, så de gratis prøvemedlemskaber kostede ikke filmklubben noget.

Markedsføring:
Via brev hjemsendt til de pågældende børn og deres familie.
Se forældrebrevet her.

Kontakt:
Odsherreds Børne- og Ungdomsfilmklub
v/ Belinda Just Hahn, T. 40 52 09 41 , M just_hahn@hotmail.com

Bilag:
Forældrebrev til børn i specialskoler.

Link:
www.dabufbio.dk/odsherred

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.